Tilbage til Boomkicker forside
Boomkicker

Installationsvejledning model 1500

 

 
Anbefalet værktøj ved installation:

Skruetrækker, nedstryger, kørner, centimetermål og boremaskine med højre/venstreløb og variabel hastighed.

 
   
1. Sæt bommen i monteringshøjde: Ved hjælp af storfaldet hæves bommen op lige over den højeste position ved normalt brug (typisk med den yderste ende 25-40cm over vandret.).

Note: Som en sikkerheds foranstaltning er beslaget på bommen konstrueret således, at hvis bommen hæves mere end yderligere ca. 25cm glider BoomKicker ud af beslaget. Hvis man ikke ønsker denne sikkerheds funktion, kan man blot reducere kicking stroppens største længde med en knude.

Det er nu tid til at checke at BoomKicker model 1500 er den korrekte til din sejlbåd. Minimum længden fra tværpind til tværpind er 107cm og den maksimale vægt den kan løfte er 22,5kg målt ved den yderste ende af bommen med storsejlet lagt sammen på bommen.

Maksimal lodret bevægelse af BoomKicker er 20cm fra tværpind til tværpind, svarende til ca. 140cm ved bommens yderste ende.

   
2. Placering af BoomKicker™ : BoomKicker virker ved at bøje opad, og den højeste position nås, når den er strakt. BoomKicker monteres med skruerne på stængernes beslag opad. Med bommen i højeste position og begge ende beslag monteret holdes BoomKicker ind over kicking stroppen for at se, hvordan den passer. Placeringen er ikke så kritisk, blot den ikke generer kicking stroppen (det anbefales at både kicking stroppen og BoomKicker monteres med en vinkel til bommen på 30° til 45°). Placeringen af mastebeslaget markeres.
   
3. Montering af mastebeslaget: Mastebeslaget leveres med en glider til montering i mastens hulkele, således undgår man at bore i masten. Forskellige glidere kan leveres. Hvis glideren kan benyttes, kan den ofte monteres ved i en tynd snor at sænke den ned oppe fra sejlåbningen i hulkelen. Hvis glideren ikke kan benyttes, kan beslaget i stedet skrues direkte fast til masten. Hertil benyttes det medleverede 1/4" bor og 5/16-18 snittap, beslaget fungerer som bore guide. Med en boremaskine med højre/venstreløb og variabel hastighed er gevind skæring ikke svært.
   
4. Afkortning om nødvendigt: Hvis BoomKicker er for lang løsnes glasfiber stængerne i beslaget ved bommen med den medleverede unbrako nøgle. Beslaget skubbes ned af glasfiber stængerne indtil længden passer. Hvis enderne af glasfiber stængerne rager mere end 12,5cm udenfor beslaget erstattes 19mm stængerne med de tyndere 17mm stænger. Den overskydende længde af glasfiber stængerne skæres af med nedstrygeren. Før stængernes beslag igen strammes, kontrolleres at stængerne ikke vrider i forhold til mastebeslaget.
   
5. Montering af bombeslaget: Kontroller at glasfiber stængernes beslag er strammet ordentligt i begge ender. Med BoomKicker i korrekt position og bombeslaget skubbet helt i bund markeres monterings positionen på bommen. Med bombeslaget som guide slås en kørnerprik, hvorefter der bores og skæres gevind i ét hul. Bombeslaget monteres og benyttes som guide til de resterende huller som bores og gevind skæres. Efter færdig montage af bombeslaget kontrolleres korrekt fjeder virkning ved enden af bommen. Med storsejlet lagt sammen på bommen skal en kraft på ca. 5 kg være nok til at trække bommen ned i vandret position. Hvis der skal bruges yderligere kraft benyttes de tynde glasfiber stænger. Hvis de allerede er i brug kan tyndere stænger leveres.

Hvis du har yderligere spørgsmål kontakt venligst Pablo Marine.